HTML Guide

Browser kompatibilitet og tilgængelighed

Som 3.-parts leverandør skal du sørge for, at de løsninger der integreres i Virk.dk, overholder samme retningslinier som Virk.dk har forpligtet sig til som offentlig instans. Det drejer sig om:

  • Statens retningslinier for tilgængelighed
  • HTML skal implementeres som valid XHTML 1.0 transitional
  • Design skal følges ved at benytte HTML som beskrevet i denne guide

Bemærk: Browser- og designkompatibilitet opnås ved at følge ovenstående guide slavisk. Ved at følge vejledningen, er det derfor ikke nødvendigt at fokusere yderligere på cross-browser kompatibilitet, da dette opnås automatisk.

Browserunderstøttelse

Virk.dk og hovedleverandøren Capgemini har sammen opstillet retningslinier for, og testet, HTML og CSS. Hvis en indberetning derfor udelukkende benytter markup, der er beskrevet og angivet i denne guide, er der ikke behov for at teste funktionalitet og design i forskellige browsere. Undtaget fra dette er dog den individuelle brug af JavaScript på indberetningerne. Denne funktionalitet skal som minimum testes i følgende browsere: Internet Explorer 6 (Windows XP), Internet Explorer 7 (Windows XP/Vista), Firefox 2 (Windows XP/Vista og Mac OS).

Bemærk: Løsninger skal leve op til tilgængelighedskrav uden brug af JavaScript!

Statens retningslinier for tilgængelighed

Statens retningslinier beskriver en række krav til hjemmesider, som skal opfyldes for 3.-parts løsningen. Der er bla. krav til brug af JavaScript.

Konkret benyttes WAI 1, prioritet 2 som tilgængelighedskriterie. OIO har fortolket kriterier og giver en vejledning på dansk i deres "værktøjskasse": Kravspecifikation, valid kode (prioritet 2)

Læs Statens retningslinier for tilgængelighed på netsteder.dk

Væsentlige huskeregler

  • Alle filer skal gemmes med UTF-8 encoding
  • Alt HTML skal udvikles som valid XHTML 1.0 Transitional (ingen fejl og ingen advarsler)
  • Statens retningslinjer for tilgængelighed skal overholdes
  • Inline styles på HTML og styleelementer i koden skal undgås
  • Hvis JavaScript benyttes, skal du sikre, at løsningen også fungerer uden brug af JavaScript.

Validering af kode

Virk.dk anbefaler følgende værktøjer til at validere en løsnings tilgængelighed og kodekvalitet:

Desuden findes der browserværktøjer, der med fordel kan benyttes af udviklere og testere. Se her for mere information: